Historien gentager sig!. Da vi startede DM-VINE købte vi bl.a. vin fra en ung vinmand i Beaune. På et tidspunkt foreslog han at vi sammen kørte en tur til Fixin og hilste på Gelin-familien. Det blev til 3 års samarbejde, incl. en fuldstændig magisk 1992, Clos de Beze. I efteråret 2023 kom vi i kontakt med en ny sælger. Efter lidt tid foreslog han at vi tog en tur til Fixin - der var et hus, han gerne ville vise os. Jeg måtte jo fortælle, at vi godt kendte huset i forvejen, og af og til smagt deres vine. Så nu holder Fixin-familien igen sit indtog i vort sortiment. Til vores store fornøjelse.
Årgang 2020 bliver første skud - og vi glæder os til igen at arbejde med de intense vine fra Gevrey Chambertin og Fixin.
Clos de Beze i Gevrey Chambertin blev givet til munkene i Beze-klostret for hend 1400 år siden, og som mange andre steder plantede munkene vinstokke. Det var den siddende hertug Algamaire, der overdrog jorden. Henad 600 år senere købte en lokal bonde, ved navn Bertin jorden og de fine marker blev kaldt "Champs de Bertin" . Herfra kræver det ikke meget sprogøre at gætte hvorfra byens navn, Gevrey Chambertin, senere blev dannet.
I dag er det en Grand Cru vin, siden 1937 og knapt 20 forskellige ejere har en lille lod i Clos de Beze marken der, som navnet antyder, Generelt anses Clos de Beze og Chambertin at være en anelse bedre/finere end de øvrige Grand Cru der knytter sig til Gevrey Chambertin. Det reflekteres også i udnyttelsen, hvor Clos de Beze og Chambertin kun må producere 35 hl/ha - mod de øvrige syvs tilladte 37 hl/ha.