Les Caillets er opkaldt efter "Oldefar" Frederic Caillets, der
stiftede domainet i 1928. Indtil 2014 producerede man kun Cote-Rotie men nu er denne hvide Condrieu kommet til. Vinen får lov at ligge "sur lie" i 8 mdr. Delvist på egefade delvist i tanke. Der høstes manuelt - andet er stort set også umuligt. Vinen er intens gylden, med noter af honning, nødder, abrikos, tørret frugt - og har en lang lang eftersmag. |
CONDRIEU er navnet på denne helt specielle appellation. Med en vis ret kunne man også give den navnet Viognier, efter druen der er den eneste tilladte.
Lige nord for Condrieu bruges Viognier som et elegant løft til den intense Syrah i Cote-Rotie, men druen kan på helt egen hånd levere utrolige smagsoplevelser. Condrieu og Viognier har en eksklusiv duft og aromatisk bouquet af fersken, særligt i Condrieu måske mere over mod pære og figen, tørret frugt og blomster. Kroppen er fyldig med en tekstur, der kan være lige så fed og intens som selv den kraftigste Chardonnay. Viognier har et lavt syreinhold, og det stiller store krav til vinmageren - hvis vinen skal holde sin spændstighed. Den øvelser mestrer Benjamin og David Duclaux til perfektion. Drik nu siger nogle - ca. 1-5 år - herunder bla. Duclaux-brødrene. Andre mener vinen har bedst af at ligge 4-8 år. For dig som slutbruger skal du vide om der er lidt restsyre i vinen - mangler syren falder vinen sammen. Condrieu "Les Caillets" fra Duclaux er en perle i vort sortiment. |
I vinkældren
Duclaux-familiens gamle vinpresse, der dog nu er taget ud af drift. Bortset fra enkelte festlige lejligheder.
|
På skråningerne
Vi indrømmer at den første smagning var en varm sommerdag i forførende omgivelser - men vinen fascinerer
også på hjemlig grund. |
I flasken
Første officielle præsentation på Restaurant Koch i Aarhus i smuk symbiose med
Tun – Mango – Nøddesmør – Chili – Avocado – Ingefær |