Cote Rotie "Coteaux de Tupin". Benjamin et David Duclaux
Lieu-dit "Coteaux de Tupin" et lille unikt plot der kræver lidt ekstra opmærksomhed. Måske ikke det historisk mest kendte sted, men kendere og de nyere generationer kommer til det - Wine advocate præsenterede første udgaven af denne vin ( 2018 ) sådan her: "Today's wine discoveries, tomorrow's icons".
Så er stilen ligesom lagt. De fulgte op med 95-98 point på den indledende smagning - og justerede til 100 point da den kom på flaske.
Det er 100% Syrah, der får lov at lagre i ca. 26 måneder på egefad inden den begynder at nærme sig frigivelse.
Manuel høst, næsten overflødigt at bemærke, hvis du har set skråningerne i Cote Rotie. Som Benjamin Duclaux engang fortalte os: "I andre vinmarker sætter man træstolper for at vinen kan vokse op af dem. Her bruger vi stolperne fra den nedenfor liggende række til at holde balancen mens vi klipper eller høster. Det er tilladt at høste ca 40 hl/ha og det giver en årlig høst på ca. 1000 flasker - hvis altså brødrene overhovedet laver den.
Og ellers er det, det sædvanlige sanse-bombardement vi har kendt fra Cote-Rotie i årtier - bare med en ekstra turbo-knap. Skat til at fastholde den historiske Cote-Rotie tradition. En jernnæve i en fløjlshandske I næsen finder du de røg- og lakridsnoter, der har gjort Côte-Rôtie berømt.På paletten er hvid peber og mentol noter essentielle.Tanninerne er virile, men teksturen i munden er fortryllende.
Denne cuvée har en ægte struktur og er unægteligt skåret ud til at lagres - længe.