Vinen falder i smag - omgående! Det siger kunderne Ige(n) og Ige(n). Det tog heller ikke os lang tid at omdøbe vinen til kælenavnet "Igen" da vi første gang smagte på den tilbage i årgang 2014. Siden da har den hørt til vore absolut bedst sælgende vine.
Fadlagring i ca. 12 mdr., lidt ekstra tynge i jordbunden sammenlignet med Macons notoriske "kridt og kalk", Nadine Gublins overbevisende færdigheder når det gælder hvidvin og et godt blik for hvor de bedste marker ligger, er bagtæppet.til denne elegantier.
Navnet kommer fra " de små landsbyers" sans for kælenavne - og det faktum at en tidlig ejer af vinmarkerne havde fast bopæl i Paris på Rue Landon. Sikkert en kæk refleksion over en ejer der går rundt på sine marker i Macon og påstår han bor i "London". God historiefortælling - men det hjælper jo ikke så meget, hvis ikke vinen er vellavet.
Det er Maufoux og Nadine Gublins Macon i aller højeste grad.
For os er det perfekte drikkevindue 3-7 år. På bordet vil den matche lyst kød og fjerkræ. Skaldyr, Østers, sushi.