Kryokoncentreret æblevin. Fås i flasker med 100 m. eller 375 ml
Lavet på danske æbler af sorterne Ingrid Marie, Filippa, Elstar, Jonagold og Belle de Boskoop fra markerne i Kronjylland. Vinen der startede Cold Hand Winerys frugtvinseventyr.
Malus Danica balancerer perfekt æblernes vidunderlige aroma, sødme og syre. Duften af honning, sød æblemos og frisk æbleskræl vælter op af glasset, og smagen er frisk og fyldig. Anbefales til oste, desserter eller et dejligt glas i sig selv. Også god til charcuterie eller rillette.
Malus Danica er fremstillet efter metoden kryokoncentration. Æblerne presses til most efter høst og bliver straks efter frosset. Mosten optør efterfølgende udendørs ved minusgrader, hvor frosten binder vandet i mosten, mens sukker, syre, aroma og farve drypper af som tyk rå sirup. Efter optøning er den koncentrerede “æblesirup” langsomt koldfermenteret igennem 18 måneder til en intens vin, og til sidst lagret 3 måneder på barrique. At kryokoncentrere giver os i dén grad kolde hænder - og så er det afsløret hvorfra vinhusets navn kommer ;) - men teknikken er alligevel grundsubstansen i alle vores æble-, pære- og kvædevine. Med denne teknik kan vi nemlig udvinde aromaen, det tårnhøje sukkerindhold og bevare den intense syre fra frugten i vores vine. 9,5% vol. Indeholder sulfitter/contains sulphites