Chateauneuf-du-Pape " Pieds de Baud ", Domaine La Manarine
100% Grenache. Så er scenen grundlæggende sat på de vinmarker Gilles Casq købte i 2015. Gilles var i nogle år assistent på Chateauneuf-du-Pape huset Monpertuis - og det måtte være en tilbagevendende drøm at få fat i nogle vinmarker i det kendte vinområde. Efter 14 år med foden under eget bord købte Gilles en parcel og er nu også på listen over producenter.
50% af druerne afstilkes, og med markerne placeret i den nordlige del af appellationen giver det samlet et lidt køligere udtryk. Ikke mindst parret med den overvejende sandede jordbund i "Pieds de baud".
Vinen frigives typisk i sommeren godt halvandet år efter høsten efter en lagring der foregår dels på ståltanke dels i store ege-fade.