Clos de la Roche jordbunden består af en kalkholdig jord. 30 cm jord småsten og ikke mindst de store stenblokke, der har givet apellationen sit navn. Pinot Noir-druerne høstes naturligvis pr. håndkraft, Og Olivier har i det hele taget siden sin overtagelse gået naturlige veje for at forbedre og optimere druerne. Hårdt manuelt arbejde med fjernelse af vildskud, blad-udtynding og grøn høst og tillid til markens naturlige immunforsvar. Indtil for nylig blev al markarbejdet stadig udført i et kærligt samarbejde med indigo, familiens utrættelige hest. Det stoppede i 2018, og man fornemmer en forræderisk kærlig tåre i øjenkrogen hos Olivier, da vi spørger til den. Men familien råder nu over for mange vinmarker til at nå arbejdet med assistance fra det firbenede kraftværk. Synet af Olivier Guyot og Indigo i marken blev nærmest et "bench-mark" udtryk for vinbøndernes respekt for naturen og hårdt arbejde
Efter 14-18 måneder på egefad fra Troncet-skovene flasketappes de kun ca. 1500 årlige flasker,
På middagsbordet er familietraditionen hos Guyot: Fugle-vildt, rib-eye eller "peking-style" kylling for de der holder af det asiatiske køkken. Den bløde, men stadig kraftfulde tannin vil klæde braiseret kalvekød og ikke at forglemme de kraftfulde Bourgogne-oste.
Serveringstemperatur - den evindelige diskussion. 12-13 grader som ung - 15-16 grader når viden er modnet. For Olivier Guyot er levetiden på vinen 5-15 år. Kan du gemme den længere, ja, bestemt, men han er selv mest begejstret for det unge udtryk.