Ladoix 'Vigne Adaim'
Producent: Domaine Lebreuil En af de allersidste vinmarker inden Cote de Beaune skifter til det nordlige Bourgogne "Cote de Nuits". Ladoix er familiens mindste vin-parcel og der produceres kun ca. 750 flasker årligt af denne lille Pinot Noir-perle.
Domænet opnåede certificeringen Agriculture Raisonnée i december 2008. Ingen brug af herbicid og insekticid siden 2003. En refleksion, nærmest en passion for bio-diversitet, omkring den "sunde vinmark" i bio dynamik har været gennemført siden 2011. Vi bed første gang mærke i Lebreuils passion for naturens "frihed" - da han glædesstrålende viste billeder af en fuglerede midt i vinmarken. Næppe optimalt for de enkelte vinstokke og udbyttet, men et bevis for at stedet var attraktivt for det frie dyreliv. Druerne høstes, naturligvis, manuelt og transporteres i små kasser, og hurtigt ind til kælderen, så risikoen for "knuste druer og uønsket oxidering" minimeres. Hele høsten sorteres og afstilkes inden gæring i cirka 15 dage. 8-10 dage med kold maceration. Vinen får cirka 12 måneder på egefad inden den flasketappes efter en let filtrering. Vinen omstikkes som hovedregel i april måned. Klar og brillant farve med en god dybde. Aromaer af friske røde bær og en lang og rund smagsoplevelse. |