Nuits St. Georges 1. Cru Damodes fra Alain Jeanniard.
1.cru marken " les Damodes " ligger aller-nordligst i appellationen NuitsSt-Georges, lige før vi glider ind på de berømte Vosne-Romanée-skråninger. Godt eksponeret mod solens livsvigtige stråler. Dette plot er helt ideelt til udtryk for druesorten Pinot noir med betydelige skråninger og bakker mod øst. Jordbunden, terroiret om du vil, på Damodes-plottet er ler- og kalkstenjord, lavvandet, grus og godt drænet. Alt sammen helt ideelt for såvel vækst som udvikling af den "personlighed", der i århundreder har skabt Bourgognes ry.
.Jeanniard har fokus på det bæredygtige og beskyttelse af vinstokke med høj miljømæssig værdi - ingen insekticider, ingen ukrudtsmidler. ingen kemiske gødningsmidler. Her råder hårdt arbejde og sund fornuft.
Samlet areal: 0.6036 ha Gennemsnitlig alder på vinstokkene: + 80 år.
Vinen får ca. 18 måneder på egefad, hvoraf de 20% er nye. Smagen domineres af røde frugter, krydderier og hindbær - og den helt rene og stringente vin afslører en forbavsende rigdom. En klassisk Bourgogne-perle.