Håndplukkede Chardonnay-druer fra en jordbund med ler og limsten. En dyb vin med noter af "hvide blomster" og flint. Frisk på tungen og i det hele taget en livlig elegance trods fadlagringen.
Druerne sorteres og afstilkes for at maksimere den aromatiske intensitet, og efter ca. 20 dage lander vinen i kælderen til 15 måneder i 30% nye egefade.
Det er vel landsbyens bedste vinmark, placeret tæt ved den ikoniske vindmølle, der stolt troner oven for landevejen mellem Santenay og Chassagne Montrachet. Kombinationen af ler og limsten - lader Chardonnay vise alle sine facetter.
Gemmepotentialet: Vi har smagt smukke ældre udgaver, men for os er og bliver Santenay fantastisk i 5 til 8 års alderen. Det gælder faktisk også for de røde.
Og prøv nu en dag at besøge torvet i Santenay og restaurant Le Terroir. Du skal bare blive siddende, og nægte at flytte dig indtil de serverer en kylling med flødesauce og morkler. Skulle det mod forventning koste en overnatning -så tag det med. Det er ventetiden værd. I mellemtiden kan du teste deres grønne salat med brødcroutoner og flydende gedeost i filodej.