Volnay fra gamle vinstokke - placeret i ca. 220 meters højde - i rødvinskommunen, smukt rammet ind af nabokommunerne Meursault og Pommard.
Produktionen er, som det ofte er i Bourgogne beskeden, kun ca 750 flasker årligt fra 12 til 14 måneder på egefad, hvoraf kun 25% er nye. Manuel høst, alt afstilkes, og flasketapning foregår på eget anlæg.
Farven er dyb granatfarve, mørke frugt aromaer i skovens bær, strukturerede og fuldblods noter af tannin, men alligevel med en blød feminin charme. Dronningen af Cote de Beaune - der i nord modsvares af Chambolle Musigny. Vi synes den skal ligge 3-4 år - og udvikler sig traditionelt fremragende hen over 10-15 år. Og så har vi i øvrigt smagt talrige udgaver med +30-40 år på bagen. Raffineret Bourgogne.
En af vore yndlingsvine, så vi mangler ikke undskyldning for at åbne Volnay. Synes den spiller glimrende op imod stærke oste, vildt og simremad / kød i saucer.
Jean-Baptiste Lebreuil siger selv: Landsbyen Volnay er forskellig afhængig af vinmarkernes placering. Der er to stilarter, der hovedsageligt bemærkes når vinen er ung: delikat og frisk rød frugt på toppen af bakken (bag landsbyen) krop, tæthed og sorte frugter i bunden af bakken (under landsbyen). Den anden stil, under landsbyen er, hvor mine vinstokke er.2018 var et unikt år i mængde og kvalitet.Min Volnay Vieilles Vignes 2018 er faktisk af sortimentet, kraftfuld med en meget god længde.Tanninerne er til stede og giver god struktur.Om fem år, under gode forhold i en god kælder, giver næsen solbær, raps, på ganen tanniner, der kommer ned med en meget god balance og lidt sødme.Yderligere 5 år under gode forhold giver dig runde og glatte smag af trøffel og krydderier.Min Volnay vil altid, efter få års udvikling, tilbyde dig en kompleks og elegant Pinot Noir.