2015 årgangen: Et år præget af et helt ideelt klima og blev allerede før flasketapning en del af disse mytiske årgange, som enhver vinproducent drømmer om at reproducere hvert år. Decanter satte denne vin på top 5 over vine du ikke måtte misse i denne unikke årgang. Brødrene kan altså lave vin!
Côte-Rôtie bør udvikle sig fantastisk over flere årtier. Og Duclaux-familiens eneste anke er at tålmodigheden ikke altid rækker frem til optimal modning og drikketidspunkt.
"Maison Rouge" er Domainets, og brødrene Benjamin og Davids, absolutte stolthed. Fra gamle Syrah-vinstokke. Efter den manuelle høst lagres vinen i godt 18 måneder på egefade, hvoraf 40% er nye. En krydret palette på en bund af røde bær åbner sig i munden, der de første 4-5 år også vil bære markante noter af fadlagring. Drik Duclaux's "La Germine" i de tidlige år, og gem Maison Rouge - til en unik aften ude i fremtiden.
Med et smil på læben fortæller Benjamin at man kan få job, hvis man ved noget om vin - eller er en god murer. Cote Rotie-skråningerne bliver delvist holdt på plads af utallige stendiger - og det siges at brødrene har omkring lige så mange kilometer stendiger som de har hektar vinmarker. Men - ufremkommeligheden holder ingen tilbage her. Cote Rotie er absolut topklasse vin - ikke mindst fra de to talentfulde brødre Duclaux.
Druerne kommer fra et samlet plot på terrasserne i Tupin. 100% Syrah fra ca 65 år gamle vinstokke (2022) Duclaux-brødrene henter knap 40 hl pr. hektar- Druerne afstilkes for 80% vedkommende og gærer i 3 uger under omhyggelig temperaturkontrol. Serveringstemperaturen bør ligge omkring 17-18 grader - og gemmevinduet synes brødrene selv er 5-20 år. Inden vinen frigives har den ligget op til 20 måneder på 40% nye egefade.