Volnay
...de bløde, elegante, raffinerede - ofte kaldet feminine vine fra det sydlige Bourgogne, Cote de Beaune.
Dronningen af Cote de Beaune.
Vores første Volnay blev serveret hos Pierre Maufoux i Santenay, påsken 1988: ....med et skævt smil over til min gravide hustru,
der ikke skulle smage med, kommenterede han vinen: "det er nu også en vin der er farlig for kvinder" - og efter en lille kunstpause: "især hvis mændene har drukket den"
Volnay ligger som nærmeste nabo til "noget tungere" Pommard, på de gyldne skråninger og er den mineralske og sarte bourgogne med masser af finesse fra det sydlige Bourgogne. Samme status som Chambolle Musigny i bred forstand har i det nordlige Bourgogne, Cote de Nuits.
Volnay er lys og let - og det er som regel først når den matches med mad at den viser sit fulde potentiale. Jordbunden i Volnay er leret, men med kridt i markerne der løfter elegancen og letheden. Lagringen foregår i franske egefade. Som regel 50% nye - og fadlagringen tager som regel op imod 16 måneder
Lidt modsat forventningen er det ofte en vin der lagrer godt, og vi har over tid smagt en lang række Volnay der har overlevet 15-20-30 år på flaske, hidtil ældste en 1949, åbnet i 2020. Som ofte før åbnede den sig med den lette elegance og med fine silkebløde og sarte smagsnuancer.
Volnay egner sig godt til lyst kød, fasan, kanin, kylling - men også til andet vildt. Dog matcher den ikke de kraftigt krydrede retter som f.eks. hvidløgs-spækket lam.
Hvis du nyder Volnay er kærligheden til de elegante og underfundighede sider af tilværelsen garanteret også på din liste over yndlings-reflektioner. Pierre Maufoux anbefalede os altid at have en kasse Volnay i kælderen, at se på den som et ægteskab, og i øvrigt behandle sin Volnay med omsorg, kærlighed og hengivenhed. Det råd har vi fulgt siden 1988.......